• image
  • image
  • image

Status

Status for opførelsen af målesystemet

 

Denne side vil løbende blive opdateret med den aktuelle status for opførelsen af målesystemet på synergivej 7. Endvidere vil der blive lagt nogle billeder op, så proceensen kan følges.

 

Delmål Status
Samarbejdsaftale med Søren Enggaard A/S og COWI A/S, Aalborg  
Fastlæggelse af overordnet design af måleopstilling  
Modtagelse af elektromagnetiske flowmålere fra Siemens  
Udførelse af el-arbejde (KT Elektric)  
Fastlæggelse af endelige udformning af måleopstilling   
Klargøring i forhold til VVS-arbejde  
Udførelse af VVS-arbejde (Lytzen A/S)   
Trækning af kabler mellem målestation og depotrum   
Installation af flowmålere   
Installation af el-tracing, frostsikring (Lytzen A/S)  
Installation af manuel dataopsamling

 

Opsætning af disdrometer  
Opsætning af tryktransducer  
Opsætning af regnmålere  
Opsætning af automatisk dataopsamling  
Opsætning af online dataadgang i realtid  
Opsætning af online data arkiv  
Sidste finish af målesystemets udseende  
Officiel indvielse af måleopstillingen.  

 

 Udført!                Planlagt, vil blive udført snarest muligt!

 

Update 17/07 2015: Artikel udgiver om forsøgsopstilling.

Malte Ahm og Michael Rasmussen har den 17. Juli 2015 udgivet en artikel i det internationale tidsskrift Urban Water Journal, som beskriver, hvordan forsøgsopstilling, BEWARE, er lavet. Endvidere præsentere artiklen de første målinger fra forsøgsopstilling samt evaluere disse målinger mod hinanden. Resultaterne fra forsøgsopstilling er over al forventning, og kan derfor bruges i den videre forskningen inden for vejrradar teknologi og afløbsteknik.

DOI link til artiklen

 

Update 07/05 2014: Ny hjemmeside for det online dataarkiv

Det online dataarkiv (www.vejrradar.dk/beware) er blevet opdateret over de seneste uger. Dataarkivet indeholder nu data fra alle sensorene:

 

  •      Flow
  •      Tryk
  •      Temperatur
  •      Ledningsevne
  •      Disdrometer (regnmåling inkl. nedbørsklassificering)
  •      Regnmålere (9 stk.)

 

Fordelingen af nedbørsklassificeringen kan ses til højre for datadiagrammerne. Ved at føre musen over disdrometer nedbørskurven kan nedbørsklassificeringen ses minut for minut. 

 

Hjemmesiden er blevet optimeret til Full HD visning (1920 px bredde). Pga. den store datamængde, som er tilgængelig på hjemmesiden nu, kan den opleves langsom. Den bedste oplevelse opnås derfor på en nyere pc, som køre med Full HD opløsning. Endvidere anbefales det at anvende browseren Google Chrome 30 (eller nyere) eller Internet Explorer 10 (eller nyere).

 

Update 05/03 2014: Klar til en ny sæson

Systemet har fungeret efter planen henover vinteren. I løbet af efteråret blev systemet testet igennem og rettet til, så det er klar til 2014 sæsonen. Vintersikringen har fungeret som den skulle, så systemet har fungeret efter planen hele vinteren, hvor det både har målt regn, sne og sneafstrømningen.

 

Update 16/07 2013: Problemer med dataopsamlingen løst

Problemerne med dataopsamlingen er nu løst. Systemet skulle fremover gerne køre stabilt og med minimalt data udfald. Sysmet er nu blevet konfiguret således at, hvis der f.eks. registreres uregelmæssigheder i data opsamlingen eller der er strømafbrydelse, så restartest systemet.


Update 20/06 2013: Problemer med dataopsamlingen

De seneste uger har systemet desværre være plaget af nedbrud pga. en omkonfigurering af dataopsamlingskortet fra "Differential" til "Single Ended" inputs, da A/D-kortet er begrænset til 4 differential inputs. Nedbrudene skyldes højeste sandsynligt offsets mellem de forskellige sensorers "Grounds", hvilket ikke kan håndteres ved brug af "Single Ended" inputs. Problemet her opleves ikke ved brug af differential inputs. Derfor er der bestilt et mere avanceret A/D-kort, som kan håndtere flere differential inputs. Det forventes at dette nye A/D-kort bliver installeret i løbet af uge 27 (1/7 - 5/7).

 

Update 07/06 2013: Indvielse af BEWARE måleopstillingen

BEWARE måleopstillingen er i dag blevet indvielse i fremragende vejr (høj sol og kunstig regn). Læs mere om indvielsen her: 

 

Update 06/06 2013: Online data arkiv

Alle opsamlede data fra BEWARE måleopstillingen kan nu ses i det online data arkiv som kan finde på hjemmesiden: http://www.vejrradar.dk/beware/archive/. Data arkivet opdateres automatisk hver nat. I forbindelse med denne opdatering genereres der også en statistik for målingerne, som kan ses i data arkivet ved at trykket på linket "Event criterions and stats" i højre side af data arkiv hjemmesiden.

 

Pt. bevidner statistikken om rigtig gode målinger. Den beregnede afløbskoefficient mellem disdrometer og afstrømningsmålinger ligger på 0,9987 med et initialtab på 0,102 mm. Dette stemmer smukt overens med teorien om afstrømning fra befæstede arealer.

 

Update 03/06 2013: Installation af tryksensor

Tryktransduceren er nu blevet installeret i systemet, så trykhøjden i systemet også måles. Dette giver mulighed for at lave en Q-H relation for systemet samt verificere at den beregnede hydrauliske modstand af systemet. Dataene fra tryktransduceren vil også være tilgænglige via hjemmesiden  http://www.vejrradar.dk/beware/ i realtid ligesom de andre måledata.

 

Update 18/04 2013: Online data i realtid

Data fra målesystemet og disdrometer er nu tilgængelige online i real tid på følgende hjemmeside: http://www.vejrradar.dk/beware/.

 

Dataene på hjemmesiden opdateres hvert minut, og det vil være muligt at se de seneste tre døgns data på hjemmesiden. Det har desværre ikke rigtig regnet siden sidste opdateringen, men nu må vi håbe at vi snart får noget "bredre vejr", så vi kan få nogle gode målinger i hus.

 

Dataene bliver vist i et dynamisk diagram, som kan manipuleres via kontrolbaren under diagrammerne. Hvis dataene inspiceres nærmere, så husk at slå den automatiske opdatering af hjemmesiden fra via knappen over diagrammerne.

 

Update 30/01 2013: Første måling

Så kom det "lunere" vejr endelig, sneen smeltede først på uge, og vi var så heldige at få lidt regn natten til i dag, onsdag. Dette var den første regnhændelse, hvor der er blevet logget data, så det var med stor spænding, at resulterne blev læst ind her i dag. Resultaterne er vist på graferne herunder, hvor afstrømning er omregnet til regnintensiteter (mm i timen). Afstrømningen er vist sammen med en nedbørsmåling foretaget på universitet (Sohngaardsholmsvej 57).


Ved en umiddelbar sammenligning af tidsserier og sumkurverne ses både initial tab, hydrologisk tab samt forsinkelse forårsaget af afstrømningstiden på overfladen. Dette er lige efter lærebogen, så det er helt perfekt!. Det er dog vigtigt, at pointere, at de to målinger ikke er foretaget sammen sted, hvilket giver mindre variationer i resultaterne. Det bliver derfor rigtig spændende at sammenligne resultaterne, når der bliver opsat disdrometer og regnmålere på parkeringsarealet.

 

Den akkumulerede regnmængde for denne regnhændelse målt med disdrometer blev 7,7 mm, og målt med målesystemet i P-huset blev den 7,4 mm. Det totale afstrømmende volume fra de 1500 m2 blev målt til 11,1 m3.

 

1st rain tidsserie web

 

1st rain sumkurve web

 

Update 28/01 2013: Installation af el-tracing, isolering samt manuel dataopsamling

Over det seneste månedes tid er der sket en del. Lytzen VVS har i samarbejde med Grenå Isolering A/S monteret el-tracing og isoleret systemet, så det kan modstod froster i vinter månederne. Udover dette er der blevet montere nogle stanard dataloggere til opsamling af de første data for at teste om systemet opføre sig som antaget. Sidst men ikke mindst, så der blevet montere end fender til at beskytte systemet mod eventuelle påkørsler.

 

Insulation 01 web

 

Update 16/11 2012: Udførelse af VVS-arbejde (Lytzen A/S)

Lytzen VVS har i dagene den 14-15/11 opsat målesystemet i parkeingshuset. Resultatet er vist på billedet herunder. Systemet er blevet udført med stor tilfreds og vi glæder os til at begynde at måle afstrømningen fra det øverste niveau af parkeringshuset.

 

VVS 02 web

 

 

Update 01/11 2012: Klargøring i forhold VVS-arbejde

 

Der er i dag blevet opsat en galvaniseret stålplad mellem betonvæggene, hvor målesystemet vil blive opført. Endvidere er flow transmitterne til flow sensorer blevet opsat i depotrummet. Der er hermed gjort klar til opsætningen af selve målesystemet.

 

VVS 01 web

 

 

Update 16/10 2012: Fastlæggelse af endelig udformining af målesystem


Der er i dag blevet afholdt et møde med Ivan, Lytzen VVS, i parkeringshuset om udformningen og opsætningen af målesystemet. Vi har diskutteret udformningen og foretaget en mindre revidering af systemet. Ivan har fået tegningerne med hjem og er gået i gang med bestille materialer hjem. Det forventes at målesystemet vil blive installeret i starten af November måned. Den endelige udformningen systemet kan findes under menupunktet "Målesystemet".

 

 

Update 28/09 2012: El-arbejde udført af KT Electric


KT Electric har installeret to nye grupper til forsyne måleopstilling med el, samt fremført gitterbakke til den faldstamme, som måleopstillingen vil monteret på.

 

KT-Electric01 web     KT-Electric02 web

Målesystemet

Teknisk beskrivelse af målesystemet

 

Målekonceptet for afstrømningen er baseret på elektromagnetiske flowmålere og er fuldautomatisk. Der vil blive anvendt to forskellige størrelser for at være i stand til at måle både lav- og højintense regnhændelser. Målet er at kunne måle intensiteterne fra 2-100 mm/t med stor nødagtighed, svarende til henholdsvis en dagsregn med en statistisk gentagelsesperiode på 0,1 år og en 10 minutters regn med en statistisk gentagelsesperiode på 20 år. Udformningen af målesystemet er vist herunder. 

 

Experiment set-up

 

Klik her for at se den nuværende skitse af forsøgsopstillingen i detaljer!

 

Den endelige udformning af målesystemet gør det muligt at måle intensiteterne fra 1-120 mm/t med stor nøjagtighed, hvor den høje intensitet svarer til en 10 minutters regn med en statistisk gentagelsesperiode på ca. 30 år. Ved højere intensiteter vil systemet gå i overløb, og ved lavere intensiteter vil usikkerheden på afstrømningsmålingen stige fra 0,2% til 2-4%.

Bygninger som en intelligent vand ressource

Bygninger som en intelligent vand ressource!

BEWARE - Buildings as an intElligent WAter REsource

 

Klimaændringer kommer til at udfordre vores byer i fremtiden. Store mængder af regnvand skal bortledes efterhånden som byen udvikler sig. Nye bygninger i eksisterende områder vil altid udfordre det eksisterende regnvandssystem. Hvis nye større områder med meget tagareal eller andre befæstede overflader tilsluttes eksisterende regnvandskloaker kan det i sidste ende resultere i hyppigere oversvømmelser og aflastning af spildevand ud i naturen via overløb.


Vandet er dog ikke kun en udfordring, da det også udgør en ressource. Hvis vandet har en tilstrækkelig vandkvalitet kan det genbruges til vandingsformål eller indgå i bygningens sekundære vandsystem.


På Aalborg Universitet har vi igennem en årrække forsket i at kunne forudsige, hvornår kraftig regn rammer et byområde. Hvis denne varsling kommer i tilstrækkelig god tid, er det muligt at styre afløbssystem og renseanlæg på en sådan måde, at der er færre oversvømmelser og mindre miljøpåvirkning. Langtidsprognoser af nedbøren kan bruges til at optimere Lokal Afledning af Regnvand (LAR), således at der bliver en balance mellem det vand der tilbageholdes til andre anvendelser og belastningen af afløbssystemet.


For at kunne lave disse systemer effektivt skal der være sensorer, der hele tiden måler den aktuelle regn intensitet og efterfølgende afstrømning. På den måde kan vi hele tiden justere vores computermodeller for at få den mest optimale forudsigelse.


Aalborg Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg, har indgået et samarbejde med COWI A/S, Aalborg og Søren Enggaard A/S om at lave en konkret opstilling i parkeringsbygningen ved Visionshuset på Synergivej i Aalborg. Her anvender vi bygning til at måle nedbøren med stor nøjagtighed og i fællesskab udforsker vi mulighederne for at bruge vandet til andre formål. Perspektivet er at vise, hvordan bygninger kan bruges som intelligente sensorer til at måle ekstremregn og dermed være med til at styre større afløbssystemer og på samme tid være med til at opsamle regnvand og reducere belastningen på den lokale skala.

 

Ariel viewParkeringsbygningen er udformet således at alt regnvand fra det øverste dæk ledes ned gennem kun to faldstammer i bygningen. Det øverste dæk er et meget veldefineret areal, hvor ”afløbssystemet” hænger frit under dækket, og er synligt fra det mellemste dæk. Det er derfor muligt at have 100% styr på hele systemet, hvilket gør det muligt at anvende bygning, som en stor regnmåler.

 

På figuren til højre er Visionshuset markeret med grønt og det overste dæk på parkeringsbygningen er markeret med rødt.  Overflade arealet af det øverste dæk er ca. 3000 m2, hvilket svare til et mindre opland. Det vil derfor være muligt at overføre nogle erfaringer fra dette forsøg til urbane oplande.

 

I første omgang har forsøgsopstillingen følgende tre formål:

 

 

  1. Måling af afstrømningen for at undersøge mulighederne i at anvende større veldefinerede arealer som regnmålere, samt studere sammenhængen mellem regnestimatet fra regnmålere, vejrradarer og regnestimatet baseret på afstrømningsmåleringer fra et opland (parkeringshuset).
  2. Måling af afstrømningen for at undersøge om afstrømningsmålinger kan anvendes til at forbedre kalibreringen af vejrradar og derved undersøge potentiale for at bruge selve byen som sensorer.
  3. Måling af vandkvaliteten af det afstrømmende vand fra parkeringsarealet med henblik på at undersøger potentialet for genanvendelse af regnvandet. 

 

På sigt, vil det være muligt at tilslutte en form for opsamling af regnvandet, for at kunne genanvende regnvandet til aktiviteter som f.eks. vandingsformål eller indgå i bygningens sekundære vandsystem. Det er dog vigtigt først at vurdere vandkvaliteten.

COWI a-s logo small     soren-enggaard a-s logo small trans